5. september 2023
Vi er begejstrede for at byde to nye praktikanter velkommen til Kjøller: Nicklas Lagermann og Robin Aavang Hetner. De næste 6 måneder skal de sammen med resten af teamet arbejde på spændende projekter og opgaver på tværs af vores marketing, investeringer og porteføljer.
Nicklas studerer i øjeblikket en PBA i International Handel og Markedsføring på Copenhagen Business Academy. Han har tidligere arbejdet med digital marketing - både i marketing-bureau og i ejendomsbranchen - og kommer primært til at supportere vores marketing-indsatser. Når Nicklas ikke arbejder eller studerer, bruger han sin tid på at læse, spille fodbold og træne.
Robin har netop afsluttet en BSc i International Business fra Copenhagen Business School. Han har tidligere arbejdet indenfor finance, men har også erfaring med web og SoMe. Robin kommer primært til at supportere vores investerings-team og portefølje-management. Det meste af fritiden bruger Robin på at dyrke sport, handle med værdipapirer og udforske nye restauranter.
Et stort velkommen til! Vi glæder os til samarbejdet både på og udenfor kontoret.