Gratis gældsbrev skabelon
På
dette link kan du tilgå gældsbrevet, som er en typisk skabelon vi anvender i Kjøller regi. Gældsbrevet indeholder mulighed for at lave en personlig kaution på lånet, men dette og andre afsnit kan tages ud af dokumentet efter behov.
Ethvert gældsbrev er unikt afhængig af situationen, og derfor vil man generelt også skulle tilpasse gældsbrevet de parametre, der passer det specifikke behov. Gældsbrev skabelonen vi linker til indeholder en række parametre.
- Hovedstol
- Beløb: DKK [BELØB]
- Udbetaling sker efter underskrift til låntagers bankkonto (dette kan også opdeles i trancher, hvis nødvendigt)
- Renter og afdrag
- Rente: XX% p.a., forrentes dagligt ud fra et XX/365 princip (her vil forrentningen tilskrives dagligt, men det kan også ændres til at renter tilskrives månedligt, kvartalvis eller årligt. Vi kan godt lide at arbejde med daglig tilskrivning, da det gør det nemmere at beregne de aktuelle renter per dags dato, samt at det tager højde for skæve beløb og indbetalingstidspunkter i løbet af perioden.)
- Månedlige afdrag: minimum XX DKK
- Første betaling: [DDMMYYYY]
- Betaling: indsættes på långivers konto
- Etableringsgebyr: DKK XXXXX,- tilskrives lånets balance
- Særlige bestemmelser
- Lånet kan indfries af låntager uden varsel (Nogle långivere arbejder med indfrielseskurs som koster et par procentpoint af beløbet såfremt man indfrier tidligt. Det gør vi generelt ikke, hvorfor det ikke fremgår af gældsbrevet, men det kan indskrives)
- Misligholdelse ved manglende betaling af 3 ydelser eller yderligere lån uden långivers skriftlige samtykke
- Overdragelse af rettigheder kræver långivers skriftlige samtykke, men långiver kan overdrage uden låntagers samtykke
- Kommunikation kan ske digitalt
- Misligholdelse
- Hele beløbet forfalder straks ved misligholdelse
- Misligholdelsesrente: aftalte rente + procesrente
- Tvangsfuldbyrdelse
- Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse
- Sikkerhedsstillelse og selvskyldnerkaution
- Kaution: [NAVN] (CPR nr. XX) og [NAVN] (CPR nr. XX) personligt og solidarisk (det er ikke i alle tilfælde, at vi arbejder med selvskyldnerkaution, men afsnittet er med og kan fjernes, hvis det ikke skal anvendes)
- Forældelse
- Gælden forældes efter 10 år uden anerkendelse eller retslige skridt
- Lovvalg og værneting
- Aftale reguleres af dansk ret
- Tvister: løses i Københavns Byret
- Underskrifter
- Underskrives digitalt med Mit-ID af parterne og selvskyldnerkautionister (Vi underskriver altid vores gældsbreve med Mit-ID, men hvis du ikke har adgang til underskriftsmuligheder med Mit-ID, kan du indføre at der underskrives med alternativer eller i fysiske eksemplarer som hver part får en kopi af)
I bogen
Deal Structuring har Kjøllers stifter, Magnus Kjøller, dedikeret et helt afsnit til fasetterne i at strukturere gæld og hvordan man kan lave gældsbreve, der både er hhv. långiver- og låntagervenlige.