Field trip: Topmøde om fremtidens FinTech

11. maj 2023



FinTech er en hurtigvoksende sektor, der disrupter traditionelle finansielle institutioner og udfordrer etablerede forretningsmodeller. Det globale FinTech-marked forventes at nå en værdi af 949 mia. USD i 2030 - med Dubai som epicenter for udviklingen af fremtidens finansteknologi.

Kjøller har netop deltaget ved Dubai FinTech Summit, hvor verdens førende eksperter og beslutningstagere fra den finansielle sektor deler ud af deres viden og bidrager til udvikligen af fremtidens FinTech.

Investment Manager i Kjøller, Malak Kerjie, var med på eventets to dage og glæder sig over mange nye bekendtskaber fra investeringsverdenen.

- Jeg talte med mange Venture Capital-selskaber på topmødet. I særdeleshed om, hvilke teknologiske trends, som andre investorer i Mellemøsten har fokus på. Bl.a. var det interessant at høre nærmere om deres indsigt i både kunstig intelligens og Blockchain, der præger sektoren fremover, siger Malak Kerjie.

- Det gav mig et dybere indblik i, hvor FinTech bevæger sig hen. Der er nogle guldkorn at hente for os, som på sigt kan hjælpe os med at identificere nye investeringsmuligheder og forstå, hvad investorerne vi samarbejder med efterspørger, fortæller Malak Kerjie.



Arrangøren af topmødet er Dubai International Financial Centre (DIFC), der ligger i hjertet af Dubai, hvorfra flere end 680 FinTech-virksomheder har kontor. Disse virksomheder udgør ca. 60% af alle FinTech-virksomheder i hele GCC-regionen, så Dubai konsoliderer sig i disse år som et FinTech-hub med gode rammebetingelser for startup-innovation og investering sektoren.

Inden for det seneste år har Dubai-baserede FinTech-virksomheder rejst mere end 615 mio. USD i funding fra Venture Capital-firmaer og private investorer.

- Små og mellemstore tech-virksomheder er i særdeleshed med til at drive jobvækst og innovation frem i vores samfund. Det var spændende at høre om, hvordan sektoren er præget af hurtig innovation, og hvordan det både kan være udfordrende og hvilke muligheder det bringer med sig. Mange VC's er ofte på forkant med de seneste trends og teknologier, og det var interessant at høre deres vision for fremtidens teknologi og hvordan deres investeringsstrategi udvikler sig derefter, fortæller Malak Kerjie.



Hos Kjøller er vi ikke branchespecifikke, når vi investerer i virksomheder, men tech-startups står altid højt på vores investerings-ønskeliste. Eksempelvis tæller vores portefølje FinTech-banken Kompasbank, der leverer finansielle produkter til små og mellemstore virksomheder, samt Legal-tech virksomheden DIGURA, der hjælper lejere i konflikt med deres udlejer.

Vil du investere sammen med os? Så skriv dig på Investorlisten, der giver adgang til spændende investeringscases (kun vores egne porteføljeselskaber) såfremt de matcher dine investeringskriterier. Skriv dig på her - helt uforpligtende - og få besked når vores porteføljeselskaber rejser ny vækstkapital.







Vi arbejder løbende på at udvide vores investornetværk, etablere nye partnerskaber og skabe synlighed omkring vores investeringsforretning internationalt. Det kommende år byder derfor på yderligere events i bl.a. Danmark, Grækenland og Finland. Følg også med på vores Instagram fremover, når Kjøller tager på tur.

Læs mere om vores event-planer for 2023

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev