20. april 2022
Vores ekspanderende porteføljevirksomhed Velkommen A/S køber 20% af virksomheden Power Fuel, der leverer ladestandere til elbiler - både til private husstande, virksomheder og det offentlige.
Opkøbet markerer endnu en stor milepæl i udviklingen af Velkommen A/S, der nu vil sikre, at deres kunder kan få opsat en hjemmelader inden for 14 dage efter bestilling.
- I fremtiden bliver alt elektrificeret, og netop den udvikling er en af grundende til, at vi for nogle år siden investerede i energiselskabet Velkommen A/S, siger Magnus Kjøller.
Antallet af elbiler og plugin-hybrider på de danske landeveje er mere end fordoblet det seneste år. Danmark forventes i 2030 at have over 1 mio. elbiler.
- I ejerkredsen bag Velkommen A/S deler vi alle samme syn på udviklingen, og det er også derfor, vi på det seneste har været aggressive med at købe op i konkurrenter og andre komplimenterende selskaber. Der ligger et kæmpe potentiale, siger Magnus Kjøller.
Velkommen A/S’ seneste opkøb er desuden en del af en strategi om at samle flere abonnementsløsninger, der komplementerer hinanden.
- Marginalerne er små i energibranchen, så hvis vi skal give vores kunder større kundefordele kan vi med fordel samle flere produkter. Og her er ladeinfrastruktur selvsagt et af de produkter, vi skal have på hylderne i et selskab som vores, og derfor er jeg også ufatteligt glad for, at vi nu har landet en aftale, siger Thomas Søgaard-Andersen, direktør i Velkommen A/S.