Ejendomme for en halv milliard overtages

14. februar 2020



Med virkning fra 14. februar 2020 har vi øget vores ejerandel i Frost & Kjøller Ejendomme A/S fra 50% til 100% ved at købe nu tidligere partner og medejer, Anne Mette Frosts, aktier i selskabet.

Handlen sker efter et strategiskifte hvor selskabet fremover vil fokusere på drift af den eksisterende ejendomsportefølje frem for at udvikle nye ejendomsprojekter.

Selskabet fokuserer primært på boligudlejningsejendomme I Aalborg og har over de senest 5 år opbygget en portefølje med en værdi i niveauet en halv milliard kroner hvoraf flere ejendomme er nyopførte boliger i områderne Marshalls Allé, Hasseris Enge og Blæsborgparken. Enkelte ejendomme er stadig under opførsel med projektafslutning senere på året. Fælles for alle opførte ejendomme har været et ønske om at bygge i høj kvalitet.

Anne Mette Frost vil fremover i eget regi fortsætte med udvikling af nye ejendomsprojekter.

For at reflektere den nye ejerstruktur vil selskabet fremover hedde Kjøller Ejendomme A/S mens den daglige drift og håndtering af lejere vil blive varetaget af DEAS. Læs mere om historien bag Kjøller Ejendomme her

Læs mere her

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev