Internship hos Kjøller

Er du 21 år eller derover, og har du lyst til at gennemføre et internship i udlandet i forbindelse med dit studie - her hos os i Dubai - kan du indsende din ansøgning forneden.

Ansøg her Læs mere

Om praktikpladsen

Kjøller tilbyder en unik mulighed for at få bred indsigt i investeringsbranchen og den danske startupscene. Vores investeringsben er opdelt i tre interne forretningsområder:

• Nye investeringer
• Portefølje management
• Marketing

Som intern vil du gennem forløbet få bred berøringsflade med hvert af disse tre interne forretningsområder. Opgaverne vil indledningsvist være løst defineret, men over tid vil du komme til at fokusere på de områder, som bedst harmonerer med dine specifikke kompetencer, personlige interesser samt selskabets aktuelle behov.

I udgangspunktet er alle praktikperioder af sammenhængende 5-6 måneders varighed (dog ikke så perioden overlapper månederne juni, juli og august). Arbejdstiden er mandag-fredag 9-17. Fredag er hjemmearbejdsdag.

Det er op til praktiksøger selv at arrangere transport, kost og logi i praktikperioden. Vi supplerer med et månedligt økonomisk tilskud svarende til SU-satsen til udeboende på videregående uddannelser.

Har du spørgsmål til praktikopholdet, skal du være velkommen til at kontakte Søren Bay på [email protected], inden du sender en ansøgning.

Ansøg her
Samir Sahli, Intern

Samir Sahli, Intern
5. marts 2025

“Mit praktikophold hos Kjøller i Dubai har været en kæmpe succesoplevelse, hvor jeg har fået værdifuld indsigt i både venture og ejendomsinvesteringer, samt managing af begge porteføljer.
Jeg har været en del af et stærkt og specialiseret team, hvor der både er plads til faglig sparring og personlig udvikling.

Det unikke ved Kjøller som investeringsselskab er kombinationen af venture og ejendomsinvesteringer, hvilket har givet mig en bredere forståelse af investeringsverdenen. Jeg har arbejdet tæt sammen med erfarne mennesker, som ikke kun har været villige til at dele deres viden, men også har givet mig ansvar og mulighed for at bidrage aktivt til projekter, samt at lede mine egne projekter.

Dubai som by har været en spændende oplevelse, der har tilføjet en international dimension til mit praktikforløb. Tempoet er højt, ambitionsniveauet er stort, og jeg har fået erfaring med at være i et globalt investeringsmiljø. Dertil har jeg fået et stort netværk i Dubai, hvilket tilføjer yderligere værdi til mit praktikophold

Jeg kan varmt anbefale et praktikophold hos Kjøller til enhver, der ønsker en lærerig, sjov og personligt udviklende oplevelse i investeringsbranchen!”

Niels-Christian Esmarch Juul, Praktikant

Niels-Christian Esmarch Juul, Praktikant
20. februar 2025

“Min tid som praktikant hos Kjøller har været ekstremt lærerig og givende. Du bliver en del af et utroligt skarpt team, hvor alle har deres specialistområder, og du har mulighed for at suge til dig af viden og stille alle de spørgsmål, du vil. Hos Kjøller får du vigtige opgaver på lige fod med resten af teamet, og dine input bliver taget seriøst.

Du får viden om, hvordan ejendomsinvestering og venture-investeringer fungerer, får lov til at være med i deals på lige fod med resten af teamet, strukturere deals og tænke kreativt. Meget af det, du lærer hos Kjøller, står ikke i skolebøgerne, da det er teamets mangeårige erfaring, du lærer fra. Denne viden er ekstremt nyttig.

Udover læringen får du også adgang til teamets netværk og gode bekendtskaber, både personligt og professionelt, som er ekstremt brugbare, hvis du en dag selv ønsker at starte din egen virksomhed.
Så hvis du har lyst til at komme ud af din comfort zone i et nyt miljø og arbejde med investeringer i et dansk team med seriøse opgaver og mulighed for at lære utrolig meget, så skal du helt sikkert søge en praktikantstilling hos Kjøller.”

Robin Hetner, Praktikant (nu fuldtidsansat)

Robin Hetner, Praktikant (nu fuldtidsansat)
20. oktober 2023

“Min tid som praktikant hos Kjøller har været en positiv oplevelse, hvor jeg har haft mulighed for at udforske og lære meget inden for blandt andet ventures, fundraising, deal structuring, marketing og ejendomme, hvilket i høj grad har udvidet min horisont og styrket mine kompetencer. Hos Kjøller er der meget frihed under ansvar, hvilket har betydet, at jeg har fået tildelt betydningsfulde opgaver og har haft mulighed for at påtage mig ansvar. Under praktikperioden bliver man involveret på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte. Jeg har været en aktiv deltager i spændende møder og forhandlinger, og dagene har sjældent lignet hinanden, da der altid har været forskellige opgaver at tage fat på. Mit praktikforløb har ikke kun bidraget til min faglige udvikling, men det har også haft en positiv indflydelse på min personlige udvikling.”

Nicklas Lagermann, Praktikant

Nicklas Lagermann, Praktikant
16. august 2023

“I forbindelse med mine studier på Copenhagen Business Academy har jeg hos Kjøller været på et praktikophold, hvilket har medført en uvurderlig indsigt i investeringsbranchen. At arbejde hos Kjøller har været enestående; jeg er blevet givet mulighed for at prøve kræfter med forskellige arbejdsområder og er blevet en integreret del af et professionelt team, som desuden ikke er blege for at dele ud af deres viden. Denne grad af inklusion og ansvar mener jeg at være meget unik for en praktikantstilling. Derfor vil jeg klart anbefale enhver at tage et praktikforløb hos Kjøller, der vil være med til at berige dig med en unik oplevelse i udlandet, hvor du får en stejl læringskurve, tilegner dig en masse praktisk erfaring, men også en masse nye oplevelser og bekendtskaber.”

Yousef Madiyeh, Praktikant

Yousef Madiyeh, Praktikant
5. april 2023

“I min tid som praktikant hos Kjøller fik jeg en uvurderlig mulighed for at lære om investeringsverdenen og dykke ned i adskillige industrier. Jeg blev ikke kun en del af et dynamisk og professionelt team, men fik også mulighed for at anvende mine færdigheder og viden i en praktisk kontekst. Det, der virkelig adskilte Kjøller fra andre arbejdspladser, var deres fokus på at styrke samarbejdet og fremme læring. Jeg fik mulighed for at bidrage med mine ideer og perspektiver, hvilket var utroligt givende da det gav en form for ansvar. Teamet var altid åbent for at besvare mine spørgsmål og dele deres viden, hvilket bidrog markant til min faglige udvikling. Jeg er meget taknemmelig for den tid, jeg tilbragte hos Kjøller, og jeg er overbevist om, at kommende praktikanter vil have glæde af den samme lærerige oplevelse.”

Amanda Wienberg-Hansen, Praktikant

Amanda Wienberg-Hansen, Praktikant
10. juni 2022

“Jeg har lært utrolig meget fra mine kollegaer i Kjøller - alt fra deres personligheder, baggrund og deres måde at arbejde på, samt hvordan de interagerer med interessenter. Sammen med den faglige erfaring har jeg også fået indsigt i, hvordan man bygger et stærkt og effektivt team. Alt i alt var min praktik hos Kjøller en fantastisk oplevelse, og jeg er taknemmelig for alt, jeg har lært og oplevet i min tid i Dubai.”

Søren Bay, Praktikant (nu fuldtidsansat)

Søren Bay, Praktikant (nu fuldtidsansat)
26. maj 2020

“I praktikforløbet hos Kjøller fik jeg en uvurderlig indsigt bag kulisserne og de mange aspekter i investeringsbranchen, som jeg senere kunne anvende i forbindelse med mit studie på Copenhagen Business School. Som praktikant hos Kjøller følte jeg mig involveret på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte, hvilket var en enorm stor oplevelse.

Hvis du ønsker at få en unik oplevelse i udlandet og samtidig få en "behind the scenes" oplevelse af investeringsmarkedet, så kan jeg stærkt anbefale et praktikforløb hos Kjøller.”

FAQ

Det er op til praktikansøger selv at arrangere transport, kost og logi under praktikopholdet i Dubai. Dog skal vi nok være behjælpelige med at facilitere kontakt til vores netværk lokalt og rådgive bedst muligt om forskellige boligområder mm i dialogen frem mod praktikstart.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 9-17, men det forventes, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider - eksempelvis når vi afholder vores netværkarrangement for porteføljeselskaberne, Dubai Days. Hver fredag er hjemmearbejdsdag.
Som praktikant vil du gennem forløbet få bred berøringsflade med vores tre interne forretningsområder: Nye investeringer, portefølje management og marketing. Opgaverne vil indledningsvist være løst defineret, men over tid vil du komme til at fokusere på de områder, som bedst harmonerer med dine specifikke kompetencer, personlige interesser samt selskabets aktuelle behov.
Ja - du kommer til at rejse ind i Dubai (De Forenede Arabiske Emirater) på et turistvisum. Når dette skal forlænges ca. halvvejs under praktikperioden, dækker Kjøller udgifterne hertil.
Nej - undersøg derfor om din nuværende rejseforsikring fra Danmark dækker, mens du opholder dig i Dubai.
I udgangspunktet er alle praktikperioder hos Kjøller af sammenhængende 5-6 måneders varighed (dog ikke så perioden overlapper månederne juli og august).
Ja! Vi supplerer med et månedligt økonomisk tilskud, der svarer til SU-satsen for udeboende på en videregående uddannelse – så du kan få økonomien til at hænge sammen, mens du får en oplevelse for livet i Dubai. Og da de fleste uddannelser tillader, at du beholder din almindelige SU under praktikopholdet, kan du i praksis modtage begge dele.
Vi forventer, at du kommer med en “yes can do” attitude, masser af gåpåmod og eventyrslyst. Du får lov til at bidrage til vores forretning på lige fod med resten af teamet, men vi forventer ikke, at du kommer med tung erfaring.
Kjøller tilbyder en unik mulighed for at få bred faglig erfaring på tværs af vores afdelinger, indsigt i investeringsbranchen og den danske startupscene. Vi er selv iværksættere, kommer fra forskellige baggrunde og vores geografiske placering i Dubai gør praktikopholdet ekstra attraktivt.