A day in the life: Marius Willemoes, Research Analyst

13. juli 2021



Mød vores research analyst, Marius Willemoes, der oprindeligt kommer fra Bornholm og er uddannet fra HTX Roskilde. Han har været en del af teamet på kontoret i Dubai siden september 2020.

Marius bor i sin lejlighed i Jumeirah Lakes Towers - området, hvor vi også har kontor. Den hvide skjorte er at foretrække i sommervarmen, hvor temperaturen i morgentimerne ligger midt i 30'erne, og ligesom kollegaerne Jens Christian og Frederik tager Marius el-scooteren til og fra arbejde.

Marius kickstarter dagen med en Cafe Latte.

Fast morgentradition! Marius henter morgenkaffen fra den lokale café lige ved vores kontorbygning, Saba Tower 1. Og vi er i øvrigt flere i teamet, der er stamgæster på stedet, der også leverer en god sandwich, hvis arbejdsdagen trækker ud og sulten skal stilles.

Vores kontorbygning i JLT, Saba Tower 1.

Marius spiller en vigtig rolle, når vi modtager nye cases. Der skal i den forbindelse laves grundigt analysearbejde og research. I dag vurderer Marius en henvendelse fra udlandet, som vi har fået ind via en online investor-portal, som Magnus Kjøller Holding er oprettet på. Marius laver både konkurrentanalyse, markedsanalyse, og han giver sit besyv med omkring en case, når teamet i fællesskab vurderer potentialet.

Sidste år opgjorde vi antallet af modtagne cases til at være 600+. Derfor er det et vigtigt bidrag til due diligence-processen, når Marius researcher markeder og virksomheder.

Marius' faste plads på kontoret.

Marius er vores young gun, og som yngste mand hjælper han gerne de lidt ældre medlemmer i teamet med teknikken, når tastaturet eller musen driller. Det er altid godt for effektiviteten med en ægte "digital native" på kontoret.

Marius er klar til tomgangsmøde i Kjøller Ejendomme.

Vi har tomgangsmøde på kontoret i Kjøller Ejendomme-regi. Det afholdes ca. hver 14. dag, hvor vi vender den aktuelle status på vores udlejninger.

Tidligere på året lancerede vi lejeboligplatformen, TIlLeje.dk, der er gratis at anvende for både lejer og udlejer. Vi brugte i forvejen selv TilLeje.dk, inden vi gjorde den tilgængelig for alle, og Marius er ansvarlig for løbende at holde vores egne lejemål up to date på siden.

Vi holder til på 25. etage, så trapperne bruger vi sjældent.

Dagen lakker mod enden på kontoret i Saba Tower 1. Nu er der kun én vej: det er ned med elevatoren og ud i eftermiddagsvarmen - og ja, nu ligger vi på de lune 40 grader.

Marius bruger meget af sin fritid på at se fodbold, møde nye mennesker i Dubai og læse op på aktiemarkedet. Siden han startede på kontoret, har han fået smag for at investere, og der findes heldigvis et par rutinerede herrer i teamet, der er flinke til at komme med tips.

Læs også vores andre udgaver af “A day in the life”, der sætter spot på teamet:

Læs mere om teamet

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev