25. oktober 2024
Kjøller har per 24. oktober accepteret et købstilbud og foretaget exit på sin investering i energiselskabet Velkommen A/S, som også omfatter datterselskaberne NettoPower og Power Fuel.
De sidste 6 år har Kjøller været investeret i selskabet, som er vokset fra at være en mindre aktør til i dag at have knap 100.000 energikunder. Denne vækst er blandt andet sket gennem opkøb og konsolidering af andre aktører på markedet.
Vi takker for en god transaktion, hvor køberne allerede er en del af den eksisterende ejerkreds, hvilket har sikret en glidende overgang og fortsat stabilitet i selskabets drift og udvikling.
Selskabet blev oprindeligt startet af Thomas Søgaard-Andersen og Lars Hein, som efter transaktionen sidder på størstedelen af aktiekapitalen i selskabet.