Ny investering: Tryghed Danmark

13. december 2023



Vi er glade for at annoncere, at Kjøller i syndikation med en række andre investorer har investeret i Tryghed Danmark, som tilbyder prisvenlige og fleksible alarmsystemer med kvalitet og service i centrum. Sammen vil vi udfordre markedets giganter og gøre alarmsystemer mere tilgængelige for danske hjem.

Tryghed Danmark blev grundlagt i 2018 af Martin Teglbjærg. Med over 15 års erfaring i forsikringsbranchen og berøring med kunder og selskaber i alarm-regi fik han indsigt i de udfordringer og frustrationer, branchen var præget af.

Hos Tryghed Danmark er prisen ca. 20% billigere end hos konkurrenterne, men det er ikke kun på prisen, at virksomheden adskiller sig. Løsningerne er fleksible og kan skræddersyes, så de tilpasses kundens egentlige behov, og kunden tildeles en fast kontaktperson gennem hele forløbet, der skal sikre en personlig og pålidelig oplevelse. Det er også muligt at købe udstyret i stedet for at leje det, hvilket kan give betydelige besparelser, især for dem med både hus og sommerhus.

Med investeringen fra Kjøller og de øvrige investorer er Tryghed Danmark nu klar til at tage kampen op mod giganter som Verisure og G4S for at gøre tryghed mere overkommelig for danske hjem.

- Hos Kjøller tror vi på at styrke dem, der tør udfordre det etablerede og skubbe grænserne for markeder, der trænger til fornyelse. Martin har på få år skabt en robust forretning, og nu sætter vi turbo på væksten, så Tryghed Danmark kan etableres som en markant spiller, udtaler Magnus Kjøller.

Vi ser frem til et spændende samarbejde med Martin og de øvrige investorer.

Læs mere om Tryghed Danmark her

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev