Ny investering: Supertrends

12. april 2023



Vi er glade for at kunne fortælle, at vi investerer i vidensplatformen, Supertrends, der spotter og overvåger aktuelle innovationer og teknologidrevne markedstrends, som herefter formidles platformens brugere.

- Forestil dig at få morgendagens avis leveret allerede i dag. At kunne se ind i fremtiden er den ultimative hellige gral, og som investorer kommer vi selv til at bruge Supertrends som et vigtigt værktøj i vores beslutningsprocesser fremover, siger Magnus Kjøller.

Når nye teknologier rammer os hurtigere end nogensinde før, kan det være udfordrende at navigere i kompleks viden på tværs af medier og platforme. Supertrends har derfor bygget deres platform, hvor et hold af forskere, eksperter og fagfolk analyserer og formidler prognoser for fremtidens supertrends - ofte af innovativ og teknologisk karakter.

- Vi er overbeviste om, at mange virksomheder kommer til at drage stor nytte af den vigtige viden, som Supertrends faciliterer. Det er svært at spå om fremtiden, men det er ikke umuligt, og Supertrends er det næstbedste efter tidsmaskinen, som endnu ikke er opfundet, siger Magnus Kjøller.

Supertrends er grundlagt i 2019 af serieiværksætter og investor Lars Tvede, der også er forfatter til en lang række fagbøger, herunder to om netop fremtidens supertrends.

Firmaet benytter bl.a. kunstig intelligens, crowdsourcing, big data, text-mining, avancerede datavisualisering og digital gamification til at spotte, tracke og fortolke verdens innovationer og teknologidrevne markedstrends.

Vi glæder os til at komme med på rejsen.

Læs mere om Supertrends

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev