A day in the life: Jens Christian, Senior Legal Counsel

24. marts 2023



Mød vores Senior Legal Counsel, Jens Christian Thordal Poulsen, der har været en fast del af Kjøller i Dubai siden december 2018.

Jens Christian er uddannet jurist fra SDU og kommer oprindeligt fra Aarhus, hvorfra han har erfaring med finansiel leasing, iværksætteri og virksomhedsdrift. Han har dertil kompetencer indenfor juridisk rådgivning med fokus på risk management, aftaleret, selskabsret og forretningsudvikling. Jens Christians juridiske afhandling var med primært fokus på capital-markets, og han har også afsluttet en Master of Business Administration med speciale i finance.

Vi har fulgt en dag i Jens Christians liv på og uden for kontoret i Dubai.

Jens Christians setup i privaten.

8:00

Dagen starter i Dubai Marina, hvor Jens Christian bor i sin lejlighed på 26. etage. Ovenfor ses hjemmekontoret.

Hver morgen tager Jens Christian sin el-scooter på arbejde - et populært transportmiddel i Dubai, som flere af Kjøllers medarbejdere benytter til og fra arbejde. Det tager små ti minutter at nå kontoret på scooteren fra Dubai Marina.

Jens Christian og Søren Bay.

10:00

Vores hovedkontor er opdelt i mindre rum, som det ses ovenfor, i tillæg til vores åbne kontormiljø, mødelokale, mute boxes og kantine.

Jens Christians eget kontor ses til venstre - placeret over for kollega og Portfolio Manager, Søren Bay. I det daglige har Jens Christian tæt dialog og samarbejde med Søren bl.a. omkring vores investeringscases og venture-virksomheder.

Den dynamiske duo har netop deltaget på verdens største ejendomskonference, MIPIM, i regi af Kjøller Ejendomme. Læs mere om den tur her.

På en dag som i dag er der flere møder i kalenderen for Jens Christian, der gerne organiserer sin arbejdsuge således, at de fleste møder placeres på den samme dag eller to. Det åbner op for, at han på ugens øvrige dage har mulighed for at sætte flere timer af til at udarbejde aftaledokumenter, gennemgå juridiske spørgsmål mm.

Jens Christian og Magnus Kjøller.

12:00

Møde med Magnus - som nævnt vurderer Jens Christian mange af de investeringscases, vi modtager fra gode iværksættere.

Inden vi går i dybden med de virksomheder, vi potentielt investerer i, drøfter vi hver enkelt case internt. Såfremt både Jens Christian, Magnus og det øvrige team mener, at der kunne være et muligt match med virksomheden, beder vi om at se due diligence materiale og tager dialogen videre med founders.

Frokost i kantinen.

14:00

Tid til frokost - normalt planlægger vi dagen, så vi spiser i fællesskab ca. 12:30, men på dage med høj fart og stor aktivitet på mødefronten, er det ikke altid muligt. Jens Christian nyder en god salat inden dagens næste højdepunkt.

Møde med porteføljen.

15:30

Nyt møde - denne gang med et af vores porteføljeselskaber. Vi er i kontakt med vores porteføljeselskaber løbende, men med flere end 30 selskaber er der tidspunkter, hvor nogle selskaber kræver mere opmærksomhed end andre, og der vil opstå situationer hvor founders ønsker vores rådgivning til at løse aktuelle udfordringer.

Derfor har vi heller ikke opsat faste møderutiner med porteføljen, men tager det løbende i dialog med alle founders.

Fitness i Dubai Marina.

17:30

Efter arbejde står den på træning i det lokale fitnesscenter i Dubai Marina - to minutters gang fra Jens Christians lejlighed. På denne årstid er temperaturen god (udsigten fejler heller ikke noget), så der er både mulighed for udendørs- og indendørstræning på stedet.





18:30

Solen går ned over Gulfen - set fra Jens Christians altan.



20:30

Aftensmad og marokkansk te med kollegaerne Søren og Frederik. I dag går turen til en populær libanesisk restaurant, hvor mange lokale ligeledes kommer. Særligt Jens Christian har efter flere år i Dubai tilegnet sig stor viden om de arabiske specialiteter og traditioner, og han er god til at anbefale det øvrige team, hvad der skal bestilles fra kortet, når vi er ude sammen.

Sådan ser en dag ud for vores Senior Legal Counsel i Kjøller. Læs også vores andre udgaver af “A day in the life”, der sætter spot på teamet:

Mød resten af teamet

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev




t>