Ny investering: Employ

21. november 2022



Vi er glade for at kunne offentliggøre, at Kjøller investerer i startupvirksomheden Employ, der udvikler all-in-one restaurant-løsninger.

Employ gør det nemt og simpelt for sine kunder ved at bygge en platform, der både indeholder kassesystem, hjemmeside, selvbetjening, betalingsterminaler og bordbestilling.

Founder og CEO, Kerim Arikan, glæder sig over, at Employ nu kan sætte turbo på væksten.

- Jeg taler med mange kunder, der faktisk er overraskede over, at vi tilbyder en fuldendt løsning til så attraktiv en pris modsat deres nuværende leverandører, siger Kerim Arikan.

Mange restauratører betaler i dag til forskellige leverandører af IT-løsninger samt til betalingsleverandører og dermed også for flere licenser, forklarer Kerim Arikan. Employ bygger i stedet kundens samlede løsning helt fra bunden efter behov - på én licens.

- Det er et unikt selling point for os, at man kun betaler for én løsning og én licens uanset hvor mange kassesystemer, hjemmesider og produkter man ønsker at koble på sin forretning, så nu handler det om at gå i markedet, fortælle om fordelene ved vores produkt og slå vores navn fast for alvor, siger Kerim Arikan.

Employ står for al onboarding og overflytning, og vil gøre det nemmere at drive restaurant.

- Employ har udviklet en platform, der gør livet nemmere for restauratøren. Alle IT-løsninger spiller sammen og man skal ikke bekymre sig om ekstra gebyrer, hvis man pludeslig får behov for endnu et kassesystem eller en ekstra betalingsterminal - det er smart, og så kan man fokusere kræfterne på det vigtigste, nemlig at lave mad, siger Magnus Kjøller.

Vi glæder os til at komme med på Employs videre rejse og bidrage til at endnu flere restauratører får gavn af platformen. Velkommen i porteføljen!

Læs mere om Employ

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev