Vi skifter navn til Kjøller

18. maj 2022



Vi er glade for at kunne offentliggøre, at vi dags dato foretager en strategisk navneændring, så vi fremover hedder Kjøller.

Navneændringen skal ses i lyset af, at forretningsomfanget i selskabet er ekspanderet markant, og i dag er større end Magnus Kjøller som enkeltperson og investor.

Dette ønsker vi, at vores identitet afspejler fremadrettet - vi er større end manden, men stadig den samme familie. Vores aktiviteter i Kjøller-regi involverer nu:

  • 30 aktive porteføljevirksomheder globalt
  • Ejendomsportefølje for ca. 750 mio kr.
  • Samlet porteføljeomsætning på knap 2 mia. kr.
  • Mere end 700 beskæftigede i porteføljen
  • Investeringer i tech, industri, finance, ejendomme mm.
Vores organisation bliver ofte refereret til som “Kjøller” i den danske investeringsbranche, hvorfor vi finder navneændringen nærliggende.

Det juridiske navn omdannes fra Magnus Kjøller Holding ApS, så vores danske holdingselskab nu officielt hedder Kjøller A/S.

Vi glæder os til at tage hul på et nyt kapitel i selskabets historie - med stor appetit på at investere i flere spændende virksomheder.

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev