10. maj 2022
Investorlisten, som vi lancerede i oktober 2021, giver eksterne investorer mulighed for at investere i vores porteføljevirksomheder, når de rejser ny kapital. Mere end 100 investorer har allerede skrevet sig på listen det seneste halve år.
- Vi er glade for, at vi har taget konkrete steps til at etablere en investorliste, som vi ser som et ekstra værdiskabende tiltag for vores porteføljevirksomheder. Ud over at komme med vores egne penge og know-how, kan vi nu pege på andre investorer, der potentielt kan investere sammen med os i fremtidige investeringsrunder, siger Magnus Kjøller.
Som medlem af Investorlisten får man besked om en mulig case, såfremt den matcher de investeringskriterier, man selv sætter op. Det er helt uforpligtende at skrive sig på.
- Når vi laver follow-up investeringer, sker det ofte i syndikering med andre investorer, da virksomhederne på det tidspunkt er mere modnede og der rejses større beløb. Derfor er det meget normalt, at man går flere sammen om at sætte turbo på væksten, siger Magnus Kjøller.
Hvis du kunne tænke dig at investere sammen med os, så tilmeld dig på linket forneden.