3. marts 2022
Vores porteføljevirksomhed Velkommen A/S styrker sin position på det danske elmarked ved at opkøbe konkurrenten NettoPower, der fortsætter som et selvstændigt datterselskab i Velkommen-koncernen.
Velkommen A/S har netop gennemført et strategisk vigtigt opkøb af konkurrenten NettoPower, der fortsat kommer til at tilbyde variabel el til sine eksisterende danske elkunder.
Med opkøbet øger Velkommen A/S sin kundebase væsentligt, hvilket vækker tilfredshed hos direktør, Thomas Søgaard-Andersen.
- Vi er som selskab inde i en god gænge, og nu er vi en position, hvor vi kan tage nye skridt mod at cementere os på det danske elmarked, siger Thomas Søgaard-Andersen.
- Det er vigtigt at understege, at NettoPower fortsat skal have sin egen identitet. Vi er meget tilfredse med at kunne sige velkommen i familien til NettoPower, der vil styrke vores position i Danmak, siger Thomas Søgaard-Andersen.
Velkommen A/S leverer aktuelt grøn strøm, varmepumper, ladestandere, naturgas samt mobil- og bredbåndsløsninger til danskerne.
Netto Power opererer kun med variable elpriser, der ifølge selskabet er et af de billigste alternativer for kunden på markedet.
Herfra skal der lyde et stort tillykke til begge parter med denne handel.