21. september 2021
Projektet er fortsat i sin spæde fase, men første spadestik er taget, og vi glæder os over at kunne bidrage til fornyelse af byrummet på Jernaldervej i Nørresundby. Gamle industribygninger rives ned og i deres sted opføres moderne kvalitetsbygninger, der i 2022 udlejes til en attraktiv pris.
- Det er planen at skabe mere liv til glæde for hele lokalsamfundet. På samme måde var vi sammen med andre aktører med til at forme Aalborgs bydel Marshalls Allé, der blev færdigbygget i 2020, siger Magnus Kjøller.
Klar til indflytning 2022
Nu starter selve byggeriet af 20 nye boliger på Jernaldervej - alle med tre værelser og seperat stue med åbent køkken, som forventes helt færdige og klar til udlejning ultimo 2022. N+P Arkitektur har tegnet projektet, som opføres af Tom Jakobsen A/S.
- Vores lejere betyder alt for os, så materialevalget er i høj kvalitet, og alle boliger udstyres med alt i hårde hvidevarer - selv tørretumbler - og skur til opbevaring, siger Magnus Kjøller.
- Med kvalitetsbyggerier ønsker vi at sætte et positivt aftryk på det omkringliggende samfund og skabe vækst og arbejdspladser via vores mange tilknyttede samarbejdspartnere, siger Magnus Kjøller.
Vi vil snart fortælle mere om projektet. Her ses de seneste billeder fra den store nedrivning, der udføres af Titan Nedbrydning: