14. september 2021
Over de senere år har vi i SQM Ejendomme-regi opbygget en portefølje på knap 100 lejemål i og omkring Mariager, Hobro og Randers. Som vi kunne fortælle i vores seneste udgave af Mød iværksætteren, knokler primus motor Lasse Sanderhoff på med nye projekter.
- Vi opererer med en filosofi om, at vi selv skal have lyst til at bo i vores ejendomme - det er klart, at der er forskel på, om det er en studielejlighed eller stor herskabslejlighed, men præmissen om, at vi skal have solide, ordentlige og pæne lejligheder gælder uanset hvad, siger Lasse Sanderhoff.
I den lille by Valsgaard, tæt på Hobro, har en gammel skolebygning (konverteret til lejligheder) fået nyt liv. Da vi hørte om projektet for et år siden, havde ejendommen et markant efterslæb på vedligeholdelse, og flere af lejlighederne kunne reelt ikke udlejes.
- Vi overtog ejendommen i december 2020 og kom først rigtig i gang med den i foråret 2021, men den har derefter også fået den helt store tur, siger Lasse Sanderhoff, direktør i SQM Ejendomme.
- Udvendigt har vi renset facaden og malet den hvid hele vejen rundt. Taget på nordre side af hovedhuset er skiftet sammen med tagvinduerne. Dertil er der kommet nye træ-/aluvinduer i hele ejendommen for at optimere på lejerne varmeforbrug - og selvfølgelig også for at løfte niveauet på ejendommen, forklarer Lasse Sanderhoff.
Valsgaard er en fantastisk lille by nord for Hobro med god skole, indkøbsmuligheder, aktivt foreningsliv og med let adgang til motorvejen E45.
I det store hele har ejendommen fået et kæmpe løft, og står nu som en flot og tidssvarende ejendom. Reaktionerne på renoveringen fra lejere, naboer og lokalsamfundet har kun været positive.
De to lejligheder, der ved overtagelse stod til renovering, er blevet gennemrenoveret, hvilket vil sige, at alt inventar er udskiftet, der er lavet gulvvarme med miljørigtig varmepumpeløsning og med nye køkkener og badeværelser fra HTH. De står nu som helt nye lejligheder og er klar til nye lejere.
Se flere billeder herunder:
Læs mere her, hvor Magnus Kjøller uddyber, hvad der er vigtigt, når du køber en ejendom.