Midt i en krisetid: Vi hjælper stadig virksomheder på vej

13. april 2020



Vi befinder os i en udfordrende tid – en tid præget af usikkerhed, hjemmearbejdsdage, videomøder og forbehold. Der hersker ingen tvivl om, at coronavirussen som global pandemi har stor indvirkning på både vores hverdag og vores arbejdsliv.

Krisetider betyder heldigvis også øget sammenhold, solidaritet og loyalitet. Den nuværende krise er ingen undtagelse. Virksomhedsejere, kunder, medborgere, alle har vi ét fælles mål, nemlig at komme bedst muligt ud af krisen.

Vores team arbejder som altid tæt sammen med eksisterende partnere og porteføljeselskaber og står klar med gode råd og vejledning i en ekstraordinær situation, således at vi sammen kan komme bedst igennem denne periode.

Vi får ligeledes en del henvendelser fra virksomheder, som spørger, om vi stadig ønsker at gennemføre investeringer i disse tider. Svaret er ja! Vi er stadig på udkig efter spændende startups og scaleups med vækstpotentiale. Helt konkret kan vi byde ind med følgende:

  • Kapitaltilføjelser
  • Kautionserklæringer
  • Fakturakøb og factoring
  • Korte lån

Har du en interessant case eller dynamisk vækstvirksomhed, så tøv endelig ikke med at række ud, uagtet om dine planer midlertidigt er sat på pause. Vi står klar til at bidrage med både kapital og knowhow, her og nu og på den lange bane.

Send os din case her

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev