28. august 2019
For nylig gennemførte Magnus Kjøller Holding en investering i den nu seks år gamle IT-virksomhed Betterbooqr.
Betterbooqr hjælper hoteller i 35 lande ved at distribuere deres tilbud ud til deal sites og loyalitets klubber som fx Groupon og Sweetdeal, men også Emirates, Air France m.fl. hvor de kan nå ud til millioner af potentielle kunder. Ved at stille deres platform til rådighed skaber Betterbooqr en intelligent forbindelse, som muliggør en øget omsætning hele året rundt og særligt i lavsæsonen, hvor hotellerne traditionelt kæmper med at fylde deres værelser.
Betterbooqr er stiftet af den 28-årige iværksætter Nicolaj Munch som har bygget virksomheden op fra bunden. I dag har virksomheden adgang til data fra mere end 2000 hoteller og hundredetusindevis af salg. Denne data og viden skal nu bruges til at hjælpe både hoteller og deal sites med nye services, alt imens Betterbooqr samtidig går mod at vækste på det kinesiske marked.
Betterbooqr beskæftiger 20 medarbejdere fra kontorerne i København og Berlin og forventer at facilitere 75.000 overnatninger i indeværende år.
Medieomtale: